
Romerbrevet i Frihavnskirken Vinteren 2022-2023
For 100 år siden kravlede nogle yngre præster op af skyttegravene efter 1. Verdenskrig. En af disse, Karl Barth, udgav i 1922 sin anden udgave af en fortolkning til Paulus' Romerbrev.
Verden var i Verdenskrigen faldet fra hinanden. Gav det stadig mening at læse Paulus' brev til menigheden i Rom?
Karl Barth forsøgte det for 100 år siden.
Verden er ikke blevet mere overskuelig, mere indbydende, mere tilforladelig siden 1922.
Bent Jessen og John Mogensen vil i fællesskab prøve at læse Romerbrevet igen.
Er der mening i galskaben?
Er der sammenhæng mellem søndagenes Jesus og Romerbrevets Paulus? Er der for langt fra Jesu lignelser om Guds rige og til Paulus' brev til den kristne menighed i Rom?
6 torsdage fra november til ind i februar, alle dage kl.09.30-11.00, Lille Sal, Frihavnskirken:
Torsdag den 10. nov. Præsentation af Romerbrev & Paulus
Torsdag den 24. nov. Læsning af hele brevet for overblikkets skyld
Torsdag den 08. dec. Nærlæsning af Rom.1-3
Torsdag den 12. jan. Nærlæsning af Rom.4-8
Torsdag den 26. jan. Nærlæsning af Rom.9-11
Torsdag den 09. feb. Nærlæsning af Rom.12-16
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til mailadresse: bent@jensenogjessen.dk.