Orienteringsmøde om menighedsrådsvalget | Rosenvængets Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Orienteringsmøde om menighedsrådsvalget

MAJ
10

Orienteringsmøde om menighedsrådsvalget


Dato Tirsdag d. 10. maj 2022, kl. 19:00
Sted Frihavnskirken, Willemoesgade 68, 2100 København Ø
Orienteringsmøde om menighedsrådsvalget

Mere fællesskab i lokalsamfundet - Få indflydelse på din kirkes liv

Stil op til dit lokale menighedsrådsvalg 2022

Kom og hør mere om, hvordan du kan være med til at gøre en forskel og aktivt medvirke til mere fællesskab i lokalsamfundet. Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse. Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke.

Holder du af at være sammen med andre om at løse en meningsfyldt opgave?

Vil du udnytte og udvikle dine lederkompetencer? Som i enhver anden organisation er det vigtigt, at personalet har gode arbejdsvilkår, så samarbejdet omkring målene, både i drift og aktiviteter, kan opfyldes. Vidste du for eksempel at menighedsrådet har arbejdsgiveransvaret for størstedelen af kirkens personale?

Interesserer du dig for bygninger og teknik? Så kan du være med til den kulturbevarende del omkring kirken, heriblandt de bygninger, som er personalets arbejdsplads og som er hjemsted for mange aktiviteter.

Er du god til at gennemskue store talopstillinger som budgetter og regnskaber, og har du flair for tal?

Er du god til at kommunikere? Så kan du være med til at gøre vores kirke mere synlig og relevant for både medlemmer og pressen.

Selve valget finder sted tirsdag d. 20. september, så du har god tid til at vurdere om det er noget for dig.

Vi ser frem til at mødes.