I Ingemanns fodspor - foredrag ved litteraturhistoriker Erik A. Nielsen om Ingemann og Grundtvig | Rosenvængets Sogn

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

I Ingemanns fodspor - foredrag ved litteraturhistoriker Erik A. Nielsen om Ingemann og Grundtvig

APR
05

I Ingemanns fodspor - foredrag ved litteraturhistoriker Erik A. Nielsen om Ingemann og Grundtvig


Dato Tirsdag d. 5. april 2022, Kl. 19:00 til kl. 21:00
Sted Frihavnskirken, Willemoesgade 68, 2100 København Ø
Pris
Gratis

En dagstur til Sorø og tre aftner med foredrag om Ingemann og Sorø

Over tre foredrag og en udflugt til Sorø uddybes kendskabet til en af dansk litteraturs giganter B.S. Ingemann og Sorøs betydning for dansk dannelse.

Ingemann var en produktiv forfatter af digte, salmer og romantiske romaner, og han eksperimenterede med et væld af genrer, bl.a. eventyret og den fantastiske fortælling. Af salmeklassikere er især kendt 'Nu titte til hinanden' og 'I Østen stiger Solen' og julesalmer som 'Dejlig er Jorden' og 'Julen har bragt Velsignet Bud'. Ingemann var meget produktiv. Ved siden af sit tidskrævende arbejde som lektor i dansk sprog og litteratur ved Sorø Akademi forfattede han så mange tekster, at den samlede udgave af hans skrifter fylder 41 tykke bind.

5. april kl. 19 Store sal i Frihavnskirken

Ingemann og Grundtvig/Foredrag ved litteraturhistoriker Erik A. Nielsen

Med udgangspunkt i Ingemanns Levnedsbog vil  Erik A. Nielsen sætte fokus på Ingemanns liv og hans forhold til samtidens anden store salmedigter Grundtvig.

21. maj kl. 9-17 Bus fra Lutherkirken. 

Tur til Sorø, hvor vi får guidet rundvisning på Sorø Museum, Sorø Kirke og Sorø Akademi. Egenbetaling på 150 kr. Det er muligt at blive hentet af kirkebil til Lutherkirken. Kontakt kirkekontoret på tlf: 35421744.