
Vi synger danske sange og salmer. Kom og syng med!
Vi synger:
Så syng da, Øbro, lad hjertet tale Tekst: Kai Hoffmann 1924. Mel. Carl Nielsen 1926
Hil dig, Frelser og Forsoner Tekst: Arnulf af Louvain før 1250. N. F. S. Grundtvig 1837. Mel. C. Chr. Hoffman 1878
Herre, når din time kommer Tekst: Svein Ellingsen 1976. Holger Lissner 1992. Mel. Harald Gullichsen 1976
Jeg kommer i min dybe nød Tekst: Martin Luther 1524, Iben Krogsdal 2016. Mel. Jesper Gottlieb 2015
Befal du dine veje Tekst: Poul Gerhardt 1653. St.J. Stenersen 1826. W.A. Wexels 1840. Mel: Hans Leo Hassler 1601
Fastevind i frosne gader Tekst: Jens Simonsen 1993. Mel: Peter Møller 1994.
Den blå anemone Tekst: Kaj Munk 1943. Mel. Egil Harder 1944
”Højskolesangbogen” er et nationalt klenodie, hvis sange taler til dybe og inderlige følelser om det at være menneske. Årstidernes vekslen, landskabet, folkets historie og sjælens rørelse er alle stærke temaer i vores sangskat, der sammen med melodiernes lyse tone gør sangen til noget ganske særligt.
”Salmebogen” er en eminent samling af perler der beriger enhver gudstjeneste med de små prædikener og bringer os lys hvor end den benyttes.
Dertil kommer splinternye poetiske salmer og sange på dugfriske melodier som man kender fra ”Salmer og sange i skole og kirke”, ”Kirkesangbogen” og ”100 salmer”.
Så syng da, Øbro, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergale,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad;
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig, ung og glad.